Hjemmepasning

Indlæg af Daniel og Emilie


Måske du allerede passer dit barn/børn hjemme eller overvejer det - eller måske du bare er nysgerrig på, hvordan vi gør. Vi får mange spørgsmål omkring hjemmepasning, da vores søn Knud på 2 år passes hjemme, sammen med lillesøster Bertha på 2 måneder.

I indlægget vil vi dele, hvorfor vi passer hjemme, give inspiration og dele hvordan vores hverdage (nogenlunde) er sat sammen.


Vi har tre børn: William 6 år (der går i skole og SFO), Knud på 2 år og Bertha på 1 måned. Planen er at Knud og Bertha skal passes hjemme indtil de starter i skole.

Emilie: Jeg er uddannet pædagog og gik selvstændig da jeg ventede Knud i 2017. Under graviditeten og barsel, byggede jeg min virksomhed op. Jeg var 50% på arbejde i min virksomhed og 50% på barsel. Jeg var sammen med Knud hele tiden, men fordi jeg arbejdede, skulle mine barselspenge justeres derefter.


Udbetalingen måles ikke umiddelbart ud fra hvor meget man tjener i sin virksomhed under barsel, men ud fra antal timer man er på arbejde. Hvis du er i tvivl om hvad du skal oplyse som selvstændig, kan du kontakte Udbetaling Danmark.


Daniel: Jeg er uddannet kaptajn i Forsvaret og tog barsel med Knud, da han var 1, 5 år gammel, så Emilie kunne arbejde på fuld kraft Igen. Under barslen blev jeg tilbudt af Emilie, at vi kunne starte virksomhed op sammen. Dette takkede jeg ja til, da jeg så fik mulighed for at udleve iværksætterdrømmen OG have mere tid med børnene. Jeg sagde op i Forsvaret og er nu delvist på barsel - så jeg også kan arbejde lidt i virksomheden. Grunden til vi passer hjemme er, at vi har ressourcerne og vi har lyst til det.

(Lige inden Daniel tog barsel med Knud, var hverdagene sådan, at Daniel tog tidligt afsted om morgenen og var hjemme eftermiddag- med mindre han havde vagt periode eller var på øvelse)


Vi havde William i vuggestue og børnehave og han går nu i skole og SFO. Som familie skal man gøre det der skaber bedst flow. Det var også derfor at William var i institution. Emilie var under uddannelse og Daniels arbejde krævede at han skulle være meget væk.


Dog blev blev beslutningen om institution taget ud fra “overbevisninger” og ikke af “lyst”.

For egentlig var vi ikke NØDT til at have ham i institution... det fortæller vi mere om længere nede i indlægget.

(Når Daniel havde vagt perioder på Fredensborg Slot og Amalienborg, kunne vi besøge ham en gang imellem og nogen gange spise sammen på hans arbejde. Det hjalp på savnet)


Emilie: Jeg havde svært ved at starte op på studie. Daniel tog det sidste af barslen med William, da William var 9 mdr gammel og kørte ham ind i vuggestue. Jeg havde inderst inde et ønske om at passe William hjemme og var meget ked af det, da jeg skulle starte op igen. Jeg valgte at bide i det sure æble, og starte op på studiet. Vi havde købt hus og der skulle jo nogle penge i kassen. Udover studie, havde jeg også job ved siden af.


Og det leder os videre til det næste nemlig ‘’det at overveje at passe hjemme’’.


Emilie: det der afholdte mig fra at passe hjemme, var følgende overbevisninger:


’’Det har vi ikke råd til og når man siger A, må man også sige B, jeg er nødt til at færdiggøre mit studie’’


’’Han skal jo også socialiseres og hjemmepasning er nok også mest for dem der er lidt pylrede’’


Det var nogle ting jeg gik og fortalte mig selv, for at prøve at håndtere, at jeg grundlæggende var møg ked af at tage fra William.


Den første overbevisning om ikke at have råd: Vi sad i et hus som vi jo reelt set ikke var NØDT at være i. Jeg var ofte på studie og Daniel arbejde- og så var det et hus der skulle ordnes rigtig meget på. Så...når vi endelig var hjemme, så arbejdede Daniel på huset og Emilie var med William. Dette er lidt grov skitseret - for der var selvfølgelig nærvær, men ærlig talt, slet ikke nok.

Men vi nøjedes med fordi “sådan var det jo bare at være familie” og det lod jo til, at det kunne alle andre jo godt håndtere, at jonglere fuldtidsjobs og institutionsliv.


Vi kunne have løst det på følgende måde for at Emilie kunne passe hjemme:


Sælge huset og flytte i lejlighed.

Vi kunne forholde os endnu mere kritiske til vores forbrug og skære bl.a. udenlandsrejser fra. Udenlandsrejser vi sjovt nok tog på for ”rigtig at have tid sammen”.


Emilie: Jeg kunne vælge at tage resten af pædagog uddannelsen som fjernstudie...eller lytte til den lille indre stemme der hviskede: ‘’jeg har faktisk ikke lyst til at arbejde som pædagog, jeg vil bare gerne gå hjemme og se om jeg med tiden kan bygge noget forretning op hjemmefra’’.


Nu er vi begge to hjemme med to af børnene og arbejder hjemme - og vi ELSKER det.

(Bertha i vikle og Knud i hånden eller i klapvogn. Knud kommer ud på tur, så vi får luft hver dag, han er sjælendt derhjemme hele dagen . Hvis han er, leges der i haven)


Hjemmepasning kommer i mange udgaver:


•Være med sit barn og køre selvstændig virksomhed, hvor man kan planlægge sin egen arbejdstid.


•Være hjemmegående (det er skisme et fuldtidsjob i sig selv!)


•Tage orlov for en periode eller noget helt andet.


Og så var der den anden overbevisning :


‘’Han skal jo socialiseres og hjemmepasning er nok også mest for dem der er pylrede omkring deres børn’’

(Knuds veninde Viola fra legestuen skulle lige Prøve en tur i Tjugga cyklen)


Daginstitutioner er skabt for at børn kan blive passet af dejlige, kærlige og kompetente voksne - imens mor/far arbejder. Der kan selvfølgelig også være andre grunde til pasningsbehov. Institutioner er ikke skabt med det eneste formål at børn skal socialiseres. Emilie har arbejdet som vuggestue/børnehave pædagog - og pædagoger/medhjælpere har stor betydning for børnenes indre ”byggesten” (kæmpe highfive til alle der arbejder med børn) - så selvfølgelig tjener institutionerne et langt større formål end blot “pasning”.

Vi har ikke lyst til at romantisere institutionslivet, det er gavnligt på mange måder, men kan ogå være energikrævende for både børn og forældre. Uanset om man overvejer hjemmepasning eller institution må man mærke ind i “hvad giver allermest mening for vores familie”. For det er det der er det vigtigste.

Pædagoger, ledelsen og medhjælpere er samarbejdspartnere sammen med jer forældre omkring barnet.

Vi vil på det kraftigste anbefale, at man deltager i forældremøder, generalforsamlinger/melder sig ind i bestyrelsen - på den måde får man som forældre bedre føling med hvad der rør sig i huset. Det er ikke kun op til de ansatte at skabe en god institution, og derfor bør der være opbakning fra forældrene til bestyrelse mm - ja og selvfølgelig politisk! Endnu en god grund at stemme når der er valg...


Vi samler lige op på det med socialiseringen:

Børn socialiseres også i samspillet med jer forældre, andre voksne og børn. Det kan være familie, fætre og kusiner, naboens børn, børn fra legestue, andre der passer hjemme som I mødes med osv osv.

Socialisering er absolut ikke noget der kun finder sted i institutionen.

(Knuds veninde Viola hilser på Bertha i legestuen)


At ville være sammen med sine børn og have lyst/mulighed for at gå hjemme, betyder Ikke at man er/eller har det på en bestemt måde som forældre. Vi har alle forskellige behov og ønsker for tilværelsen og det er det som er det væsentlige når det kommer til at tage beslutningen om hvorvidt man gør det ene eller det andet.


Hjemmepasning er for alle der ønsker det.


Du skal beslutte dig - eller som familie skal I beslutte jer for, at gøre det som I allerinderst inde føler er det mest rigtige. Hvis andre stiller spørgsmålstegn eller bekymrer sig om jeres valg, så husk på, at det er dig/jer som er mor/far for jeres barn og I mærker hvad der er bedst for jer.

Både Emilie og Daniel - og især Daniel (formentlig fordi han er mand) , møder ofte spørgsmål fra andre der er nysgerrige på, at vi passer hjemme. Ofte oplever vi dog, at det er i positiv henseende- enten at folk gerne selv vil passe hjemme eller bare gerne vil høre om vores måde at gøre tingene på.


Og lige for at slå sløjfe på overbevisningen om at være ”pylret”: man er ikke pylret fordi man gerne vil passe hjemme. Omsorg og nærvær har intet med forkælelse og “pylleri” at gøre... At børn bliver forkælede af at få omsorg, er et gammelt børnesyn som på ingen måde føles som et match for os.

Vi lever i et samfund hvor vi har “adskillelseskultur”. Fokus er ofte på at “børn skal trænes til at sove i egen seng”, “de skal vænne sig til at blive passet af andre”, “de skal ikke vænne sig til at være i favn”osv osv. Den kultur kan gøre det svært at mærke ind i, hvad man faktisk har allermest lyst til som forældre, fordi man helst ikke vil være sådan en familie der stikker ud eller ikke gør hvad normen dikterer.


Det vælger vi at gøre op med herhjemme, og håber at andre der overvejer det, kan finde vores indlæg brugbart.


Og vi slår samtidig lige fast: hvis man vælger at få sit barn passet, betyder det jo ikke, at man ikke prioriterer sit barn eller ikke vil sit barn!


Vi opfordrer udelukkende til: gør det som kalder allermest på jer!

Alle skal vi leve det liv, som vi aller inderst inde ønsker! Den lille stemme der hvisker - bør vi lytte godt til, for den har noget vigtigt at sige.


Gør det der giver jeres familie det bedste flow, det er jo jeres familie der skal fungere - og det gør den ikke ved at I sammenligner jer med andres måde at gøre tingene på.

(når man glemmer at lægge storebrors pokémon kort og frimærkesamling op på øverste hylde...)


Økonomi og hjemmepasning


Da Emilie har bygget virksomhed op og der har været indtægt fra Daniels arbejde som kaptajn, har vi ikke ’’fået penge for at passe hjemme’’ andet end det vi var berettiget til under barsel. Du kan søge på hjemmepasning på din kommunes hjemmeside og læse mere om hvad du kan få i tilskud.


Som hjemmegående/hjemmepasser kan der tænkes kreativt og man kan være nødt til at vende tingene 180 grader for at få det til at løbe rundt. Det kan være der skal noget ’’drastisk’’ til som at skifte bopæl, ændre livsstil og prioritere/indskrænke forbrug.


Nogen vælger at flytte i kollektiv og hjælpe hinanden med at passe børnene. Der er så mange muligheder - og vi tror på at det meste kan lade sig gøre, hvis man er villig til at gøre noget anderledes og ikke tage beslutning ud fra hvad andre nu mener er smartest (normativt korrekt!).


Meget kan løses med kreativitet og hvis man ønsker en forandring, må man starte med, at gøre noget anderledes end man plejer.

(Daniel: min uniform og sabel er udskiftet med blødt tøj, Baby Bertha og bærbar)


Vores hverdag


Det varierer lidt hvordan dagene forløber herhjemme, men vi vil forsøge at give et indblik i, hvordan det nogenlunde ser ud.


Om morgenen står vi op sammen og spiser morgenmad. Lille Bertha er nyfødt, og hvis hun sover lidt længere om morgenen, gør mor det også, så står farmand for morgenafviklingen.

(morgenmaden består ofte af havregrød toppet med frugt/rosiner og peanutbutter og groft brød/rugbrød/knækbrød med pålæg)

Aftenen før er der blevet lagt tøj frem til os alle og morgenbordet er dækket. Der er også smurt madpakker til både Knud og William. William får madpakken i skolen, Knud får den hjemme, på tur eller i legestue.


Det giver ro og mere nærvær om morgenen, at der er forberedt så meget som muligt aftenen før.


Knud plejer at vågne først og er i hopla fra start. William er en langsom starter. Han lytter til morgenmeditation næsten hver morgen med Ræven Sally for at komme stille og roligt igang.


Daniel cykler afsted med drengene i ladcyklen og afleverer William i skole.


Hvis Emilie afleverer, vikler hun Bertha, tager Knud i klapvogn og så går William ved siden af.

(Daniel: Efter at William er afleveret, cykler vi en lille tur hvis vejret er til det)


Det er for at Knud mærker at der er ’’genkendelighed’’ at han er med hver dag til at aflevere William. Han får frisk luft og han ELSKER at hilse på Williams klassekammerater.


William har kun meget få gange udtrykt utilfredshed over at han skal i skole og ikke være hjemme, der svarer vi ham at det forstår vi virkelig godt og vi glæder os til at være sammen med ham igen.


William får forklaret at børn SKAL i skole, og vi gerne vil være sammen med ham, men vi bestemmer at han skal passe sin skole. Vi ønsker ikke at spise ham af med “sådan er det bare”- fordi det væsentlige er at lytte til hvordan han har det- det fixer ikke noget at lukke af - og han kan have en følelse af at blive valgt fra. Så han får at vide at vi ELSKER at være sammen med ham, men han skal i skole og være sammen med hans venner og lære nyt, og så henter vi ham igen.

Det har kun været 2-3 gange han har sagt han vil være sammen med os, han er glad for skolen og er i god trivsel og det betyder rigtig meget.


Han får ofte korte dage og bliver ofte (ikke altid) taget med på råd: “vil du hentes efter skole, eller vil du i SFO?”


Vi er meget taknemmelige for, at kunne give ham det valg ofte, tit vil han gerne i SFO - så han kan lege, men han siger : “ikke for sent, jeg vil gerne hentes tidligt”.


Når det er Emilie der går afsted med børnene om morgenen, så har Daniel lige en lille time til at få besvaret mails/ordne noget praktisk derhjemme.


På vej hjem fra Williams skole aflevering, giver vi os nemlig god tid, med mindre det regner/ blæser meget, så vender vi hurtigt snuden hjemad. Bertha tager som regel en morgenlur i viklen hvis det er Emilie der afleverer William.

(Emilie: Bertha har ikke barnevogn (endnu) da det lige nu fungerer bedst med vikle. Så har jeg hænderne fri og kan komme nemmere rundt med Knud)


Formiddags aktiviteter


Børn er så ligetil - det kræver nemlig ikke meget at stimulere og vække begejstring hos dem. Når vi triller, går, kører eller cykler med Knud, taler vi om de ting vi ser på vejen eller synger sange. Det er med til at udvikle hans sprog og begrebsforståelse og kontakten imellem os.


Her kommer en række eksempler på formiddagsaktiviter:


Hovedbiblioteket åbner allerede klokken 8. Så leger Knud på børnebiblioteket og vi låner lidt bøger med hjem, også til William.

Ofte møder han andre børn som han kan lege med, og vi møder også andre der passer hjemme/ er på barsel - og en gang imellem møder vi også nogen fra legestuen.


Ved siden af skolen ligger Andeparken hvor vi kan kigge på ænderne.


Vi besøger farmor og farfar der bor i nærheden og som er på pension. Knuds mormor og morfar passer ham som regel en gang om ugen. Primært er det mormor.

Det kan være nogle timer, eller næsten en hel formiddag og eftermiddag. Så tager hun ham med på tur eller med hjem. Vi er så taknemmelige for at have forældre der har muligheden og lysten til at bruge tid med vores børn.

(Daniel: når vi er ude og gå tur/eller cykler, går vi som regel efter destinationer hvor der er dyr vi kan kigge på)


Legestue går Knud til hver tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet ca 10 til ca 12. Det er gratis at være med, det kræver ikke tilmelding og man kan komme og gå som man har lyst. Efter Bertha er blevet født, er det Daniel og Knud der tager afsted. Desværre har Helsingør kommune prioriteret at lukke de ellers meget velbesøgte legestuer. Vi satser på, at skabe nogle legegrupper selv og mødes på biblioteker mm.

(Emilie: Her har jeg Bertha i maven og Knud på armen ude på legestuens legeplads i efteråret 2019 - der var blommer og brombær der kunne plukkes løs af til Knuds store begejstring)


I legestue leger Knud sammen med andre børn og en pædagog står for rytmik og sang. Derudover er der kreativt værksted/ man kan deltage i aktiviteter der styrker sprog/motorik.

På Facebook kan du søge på ‘’legestue’’, ‘’legegruppe’’, ‘’hjemmepasning’’ - på den måde kan du komme i kontakt med andre der passer hjemme i dit nærområde. I nogen kommuner er der også åbne mødregrupper hvor man kan falde forbi. Fædre må vi gå ud fra også er velkomne..

(Der er masser af dejligt legetøj indenfor og udenfor i Knuds legestue)


Det er også skønt for os voksne, at møde andre voksne der passer hjemme/ danne nye relationer. Emilie er ikke med i nogen mødregruppe, af den årsag at vi føler der er ‘’rigeligt’’ rent socialt i at være i legestue og gå til babysalmesang (det fortælles der mere om længere nede).


Vi er medlem af en Facebookgruppe, hvor vi kan deltage i nogle fælles arrangementer. Vi var bl.a. i skoven og lave bål, snobrød og pandekager og Knud kunne lege med andre børn.


Forældrene havde taget lidt forskelligt med til deling- kage, te, kaffe, snobrødsdej mm.


På din kommunes hjemmeside eller dit lokale bibliotek, kan du formentlig også se, hvad der er af tilbud for hjemmepassere.


Vi tager på legepladser, i skoven og på stranden. Ofte samler vi små ting på vores vej som vi taler om og tager med hjem. Så laver vi små borddekorationer med de naturmaterialer vi finder. Det er en god måde at tale om dagen ‘’igen’’ når vi sidder og spiser aftensmad.

(hjemme efter tur. Tingene vi har fundet på turen lægges på et lille fad. Vi spiser formiddagsfrugt/brød mellem 9 og 10)


Nede i byens shoppingcenter er der et lille indendørs legeland, det er genialt på de regnfulde og kolde dage at tage derhen. Der kan nemlig tumles mere end der kan på biblioteket.

(Naboen har kaniner, så der kan vi gå ind og give dem lidt grønt og ae dem)


I løbet af dagen er Knud også bare derhjemme sammen med os, hvor han er med til praktiske ting som for ham er leg og en måde at være sammen med os på. Han tømmer opvaskermaskine, ordner vasketøj, gør rent, er med Daniel i garagen og reparere ting, er med på lageret i kælderen osv osv. Han er med på hans måde og det er jo oftest noget der inkluderer grovmotorisk håndtering af tingene, men han hygger sig med det og vi får ordnet nogle ting samtidig.

(Sprogstimulerende lege: at fortælle hvad dyrene hedder, synge sange om dem - her har vi gang i “en elefant kom marcherende)


Vi lytter til musik, tegner, er i haven, læser, leger osv hjemme.


Hver tirsdag går Emilie til babysalmesang med Bertha. Det koster 200 kr for at deltage i en sæson. Det er en musikpædagog der står for det og vi har gået til det med alle tre børn. Det er så hyggeligt og dejligt at møde andre babyer og deres forældre. Når babysalmesang er slut, må man gerne blive bagefter og hænge ud, så det gør vi hvis stemningen er til det. Lige nu er det kun Emilie der går til det med Bertha pga amning, men ellers kommer Daniel måske ind over med tiden også.


Knud og William går ikke til noget fast. Vi føler det er rigeligt med skole og SFO/ legestue og hvad deres liv ellers er fyldt med. Om søndagen er der “motorikfabrikken“ der er et tilbud for små børns familier der kan komme og lege i gymnastikredskaber for 25 kr pr barn. Mange sportsforeninger har tilbud om ”fri leg” mod et symbolsk beløb. Så kan børnene krudte af og lege med hinanden. Tjek op hvad din lokale sportshal/foreninger har af tilbud.

Kl.11.30/ 12.00 stykker spiser vi frokost sammen, med mindre Knud har spist madpakke i legestue.

(Knud i legestue med både mor, far og Bertha)


Daniel løber eller går en tur med Knud i klapvogn, så han falder i søvn- og så kan han sove i den friske luft eller også sover han på værelset hvis han er faldet i søvn på vej hjem fra legestue.


Eftermiddag og aften


Når Knud vågner fra lur, går der ikke længe før storebror William skal hentes.

William har nogen gange en ven med hjem på legeaftale eller også tager han med nogen hjem, men oftest har vi bare rolig eftermiddag hvor vi alle fem er sammen.

Der kan være lidt hjemmebag når han kommer hjem og vi ser måske en film, læser bøger, eller gør noget andet sofa-agtigt for at slappe af sammen.

(Knud der lige er vågnet fra lur)


Knud og William leger og vi har lukket ned for arbejdet. Hvis der er noget virkelig presserende, så er jeg på børnene eller Daniel er - og så kan en af os lige få arbejdet lidt/ holde et telefonmøde, men vi prioriterer nærværet og tiden med børnene, så det skal virkelig være noget der er vigtigt.


Børnene er også med til en del i vores business - nede på lageret eller er med ude til møder mm. Alt er dog på deres præmisser og meget af det holdes hjemme hos os. Så kommer folk hjem til os - og så går vi til og fra med børnene.

(Knud hjælper til i køkkenet med fredagssnolder som var hjemmelavet bounty)


Vi laver aftensmad og derefter er det puttetid. Vi lukker ned i god tid. Ingen skærm, men bare læse bøger, lege på værelset, forberede til næste dag, højtlæsning mm.


William og Knud sover på samme værelse i en stor hjemmebygget seng, ved siden af vores soveværelse på førstesalen. Det vil sige det kun er et rum William og Knud sover i. Nede i stueetagen har de et fælles legerum hvor ‘’alle må være der’’. Hvis William vil være lidt i fred, går han i kælderen og leger med lego, eller kravler op i køjesengen der står inde i legerummet. Knud kan ikke kravle derop- endnu!


De har ikke deres egne værelser, men deles. Det kom sig af, at William og Knud var urolige ved putning. William efterspurgte om han ikke nok måtte sove med Knud og ofte sov han på en madras ved siden af Knud.


Vi talte om, at vi voksne har hinanden at sove sammen med, og børnene jo derfor også burde have ‘’hinanden’’ når vi ikke kan løfte samsovning. Bertha sover hos os, men det er for meget for os også at have Knud og William hos os inde i vores lille soveværelse.

Dog er der plads til at enten mor eller far kan sove med inde hos William og Knud. Så kan en af os lægger os derind i løbet af natten, men der er også plads til at vi kan ligge hos dem til de er faldet i søvn. Vi putter ud fra konceptet: ’’trygge børn er rolige børn’’ og ‘’whatever works’’ . Så det er sådan vi gør lige pt. imens børnene ligger og lytter til søvnmeditation med Tjugga, lytter vi til podcast imens. Så tager vi EarPods i, så vi kan høre børnene og børnene bliver ikke forstyrret af det vi lytter til.


Med de fælles værelser, lærer børnene også, at vi er fælles herhjemme og vi deles, men man skal også have lov til at trække sig og være i fred. Så det løses kreativt på lidt forskellige måder. William eller Knud kan være i soverummet alene og bare være med en bog og William kan som sagt smutte i kælderen og fordybe sig i sit Lego.



Arbejde og hjemmepasning


Vi arbejder hjemmefra begge to. Det er yderst sjælendt der bliver arbejdet igennem, det er konstant ‘’sjat’’ og ’’hist og her’’ opgaver der kan løses. Ofte arbejder vi om aftenen når børnene sover.


Vi har uddelegeret en del arbejde til andre og vi får snart en ansat lagermedarbejder, der skal hjælpe os når vores webshop går i luften. ‘’Hvis det går udover vores tid og nærvær med børnene, gør vi noget forkert i vores business’’ er vores mantra. Derfor har vi mange folk indover til at hjælpe os med at løfte vores mission med ’’Natbjørnen Tjugga’’.


Vi planlægger løbende hvem der kan arbejde hvornår, men hele tiden med forbehold for børnene. Knud og Bertha sover lur, så ofte har vi en time om formiddagen hvor vi kan lave noget. Daniel vælger ofte at træne der - så løber han med Knud der sover i klapvognen.


Vores arbejdsopgaver kan hele tiden tilpasses børnene og resten får vi hjælp til.

Og så er rammerne ofte for telefonmøder, møder, podcastoptagelser, videooptagelser, interviews mm at der meldes ud overfor folk ‘’Bertha/Knud er her - så hvis ikke lige stemningen er til det, må vi udsætte mødet’’

(Emilie: Sofie og jeg optager podcast hjemme i stuen, imens Daniel og Knud er i legestue. Bertha er med i “studiet”)


Så ved samarbejdspartnere/andre fra start, hvad rammerne er. Det gør det lettere for os - ja alle parter, at der er forventningsafstemt.


Vi er taknemmelige for hver dag hvordan vores hverdag forløber og nyder at dette er muligt. Og det er det fordi vi har skabt det selv, turde prøve nogle ting af. - og vigtigts af alt, er vi gået med det som føles allermest sandt for os.

Hvis du holder dig tilbage med at passe hjemme, fordi du måske ikke lige føler at der er opbakning fra venner/familie/omgangskreds - så vil vi bare minde dig om, at du vil finde nye fællesskaber der også passer hjemme - nemlig i legestuer, legegrupper mm. Start med at kigge dig omkring online/kig på kommunale tilbud.


Vi elsker vores hverdag og opfordrer alle til virkelig at mærke ind i hvad der giver mest energi Hvad end om det er hjemmepasning eller institution/kortere dage i institution. Det er ud fra det bevidste forældreskab, at vi føler større leder- og ejerskab over eget familieliv.


Tak fordi du læste med


kh Emilie og Daniel


#Børnefabrikken #hjemmepasning #barsel


Hvis du er nysgerrig på iværksætteri / have business med børn- så fortæller Emilie mere om det i online kurset “Business time”







1,088 visninger