Et lidt grønnere hjem

Opdateret: mar. 3

Der indgår reklame.


Herhjemme i BØRNEFABRIKKEN forsøger vi så vidt muligt at tage grønne og miljøvenlige valg - og der er en del penge at spare på sigt ved at købe fx. brugt, bruge “det vi har” og investere i bedre kvalitet og genanvendelighed.


(Der er fortsat lidt staniol og film rester i køkkenskuffen. Fordi vi er gået over til grønnere indpakning, som bomuldsposer, bionedbrydelige poser mm. smider vi ikke det gamle ud, da det vil være spild)


Vi har lyst til at tilføje, at vi fortsat bruger lidt folie, staniol, spiser Mc Donalds en sjælden gang imellem, men vi gør os virkelig umage for at tage grønnere valg.


Plastik er mega smart - og vi er på ingen måde plastikfri... vi prøver ganske enkelt bare at undgå, at gøre brug af det “hurtige plastik” der kun bruges en eller få gange - og derved bliver smidt ud.


Regnestykket for os er, at ja- det kan koste lidt ekstra til at starte med- MEN fordi kvaliteten er høj, så holder det meget meget længere og derved spares der også penge på sigt.

Vi sparer også penge på at købe en del brugt på loppemarkeder, Mødrehjælpen og genbrugsbutikker. Berthas seng er købt for 75 kr hos Reshopper og Kravlegården købte vi på den Blå Avis da vi ventede storebror William. Den er blevet brugt til 5 børn i familien efterhånden.

(Billede: Berthas øko uld smækbukser er fra Desana, hendes bløde grå svøb I øko bomuld er fra Camcam - Naturebaby har et bredt udvalg af svøb. Hendes striktrøje er genbrugsfund købt hos Mødrehjælpen)

(Det her stofnet til indkøb, sender mig lige tilbage til barndommen, fra Naturebaby.)


Vi udskifter løbende ting herhjemme, når de bliver slidt op, med et “grønnere” alternativ. Williams (vores ældste søn på 6 år) madkasser blev slidt op. Plastikmadkassen begyndte at “fnulre” og hans metalmadkasse rustede. Så nu er der kørt rustfrie og slidstærke madkasser i stilling fra Pulito.


Vi bruger navnelapper eller skriver navn på drikkedunke, madposer, madkasser, bomuldsposer, tøj, sko mm så chancen for at vi mister det, er mindre.

Madkasserne er i “to etager” og indeholder æske til frugt/snacks/hummus eller hvad vi nu fylder i.


Som ”mellemlægspapir“ eller indpakning til madderne (hvis der er brug for det) - der bruger vi bivoks ”wrap” der kan rengøres og bruges igen og igen og igen.


Vi bruger også bivoks ”wrap” til at pakke andre madvarer ind. William har brugt det siden børnehaven og det er faktisk ikke sket at han er kommet hjem uden bivoks indpakningen, da han har fået at vide at det skulle med hjem. Det er også farvestrålende så det ikke lige blender ind med alm madpapir. Jeg har klippet i nogle af de helt store ark, for at tilpasse det madkassen. Det kan også bruges til at pakke andre madvarer ind.

Vi bruger glas, genbrugsglas, tallerkener som låg eller bomuldscover som kan købes hos Naturebaby.


Vi genbruger syltetøjsglas og flasker til madvarer og drikkevarer. F.eks. er denne tidligere tomatpuré flaske genial til smoothies. Hvis du har svært ved at få limrester fra etiketten af- kan du komme lidt acetone på en klud og gnubbe limen af. Jeg er blevet tippet om, at sødmælk også kan fjerne lim-rester. Det har jeg ikke selv prøvet endnu!

Mange tørvarer kommer over i glas beholdere- så har vi et bedre overblik og skal ikke fjumre rundt med poser og poseklemmer.


Vi bruger Genanvendelige bomuldsposer madpakker, snacks, brød mm. Hjemmebagt Brød putter vi i bomuldsposer og opbevarer i en brødkasse eller skuffe For at undgå det bliver tørt, dog får hjemmebag hurtige ben at gå på herhjemme.

Der bruges bomuldsklude til hænder og ansigt- og tit har Knud, vores 2 årige søn, en med i hans madpakke. Så tager vi lidt vand på kluden fra drikkedunken. Han har en drikkedunk med fra Klean Kanteen med et metal eller bambus sugerør.


Jeg (Emilie) bruger genbrugs bind, ammeindlæg og genanvendelige rondeller til make up fra mærket Imsevimse der også laver gode bomuldsklude - du finder det hele hos Naturebaby.


En lille sidenote vedr. menstruation: Jeg har førhen brugt menstruations kop, men lige efter fødsel må man ikke bruge det. Derfor bruger jeg genbrugsbind så min hud bedre kan ånde. Jeg har 6 bind i forskellige størrelser, og da vi vasker konstant, bliver de hurtigt vasket. Hvis du køber en stak- kan du gemme dem til efter endt menstruation og vaske dem samlet. Du kan læse mere og se video om bindene her



Til hverdag bruger vi Thermokopper til vores kaffe. Vi arbejder hjemmefra - og med et lille spædbarn (Bertha på 4 uger) - bliver kaffen hurtig kold.


Vi har thermokoppen med på trilletur- og får hældt kaffe i fra caffeer istedet for at få “engangskopper”- og igen- kaffen holder sig varm på turen.


Klean kanteen laver rigtig gode drikkedunke og thermokopper . Vi har investeret i stålkrus fra samme mærke- da vi var pænt trætte af smadrede krus og kopper til børnene. Knud Og Williams rumopdelte tallerkener i stål er fra mærket Pulito.


(Knuds trøje i øko bomuld er fra mærket Kongesløjd som også kan købes hos Naturebaby)


Fra mærket Pulito har vi også isforme. Vi blender frossen frugt/bær med med fed kokosmælk og vanilje korn og hælder i formene - det smager så godt! Lidt frosne granatæblekerner eller hakket frugt kan puttes i først- og så den flydende masse muuuums!

Til opvask bruger vi en mega smart skuresvamp så lige får en tur i opvaskeren en gang imellem. Vi kan faktisk ikke huske hvor længe vi har haft den- nok en 5 måneders tid indtil videre. Flasken med opvaskemiddel er en gammel sæbedispenser som vi hælder nyt opvaskemiddel på.

Til vores vasketøj bruger vi sæbebær. Det fungerer godt for os og tøjet bliver rent og blødt på samme måde som almindeligt vaskemiddel- bare på en langt mere “naturlig måde”. Sæbebær kan efter de er brugt, blive smidt på komposten. Et par bær kan bruges til 3 vaske. 1kg nødder giver i følge cocoon Company lidt over 365 vaske.




Vaskepose med et par bær kommes i tromlen med det beskidte vasketøj. Er der seje pletter der kræver ekstra pleje, kan denne pletfjerner stift bruges)



Vi har en del brugt tøj til børnene. Som tidligere nævnt, køber vi hos Mødrehjælpen og Reshopper. Vi får også en del brugt/arve tøj fra venner og familier - vi låner også tøj af hinanden, går det i stykker så er det bare “pyt”, men er det i god stand bliver det leveret retur, eller kommer videre til et andet barn i omgangskredsen. Vi giver også en del til Mødrehjælpen. Her har Bertha arve body på og små uldshorts fra Mødrehjælpen. Huen har været Knuds.

William, Knud og Bertha har også tøj og sko fra Naturebaby. Knuds tykke uld frakke og smækbukser er fra Disana


Vi bruger meget uld til Bertha og Knud, det er temperatur regulerende - og ofte er det nok bare at hænge det udenfor - da det er selvrensende (Med mindre der er pletter på)


Når vi har holdt fødselsdag eller har fået gaver/modtaget pakker, gemmer vi det pæne papir og bånd som vi genbruger.

(Angulus skotøjsæske, gavepapir rester på æsken fra NoaNoa og silkepapir fra en pakke - altsammen genbrug til ny indpakning)


Når vi har været til fødselsdag/dåb har vi tit hapset brugt indpakning med hjem, hvis det alligevel skulle smides ud. Når vi modtager kort- klipper vi den ene side af som der ikke er skrevet på og genbruger.

Kortet her er fra vores 2019 familie kalender hvor jeg klippede billederne ud- og foldede til kort.

(Papsrykker fra tøj/indpakning mm kan genbruges til tegnepapir)

(Morgenmad i gave. Lav hjemmelavet müsli/ pak en hyggelig kurv med løs Te som er hældt på genbrugsglas mm. Her er det hjemmelavet müsli og et genbrugsglas fyldt med tørrede bær/frugt der blev givet som en ekstra ting til min mor i fødselsdagsgave)


Et lille fif til gaver er at samle børnenes pakkekalender gaver allerede i løbet af sommeren på loppemarkeder. I familien sender vi billeder til hinanden af opslag på Reshopper. På den måde fik Knud en brugt cykel i fødselsdagsgave fra min søster og hendes familie.

Vi har virkelig sorteret ud i børnenes legetøj. Vi er trætte af plastiklegetøj i dårlig kvalitet der går i stykker. Vi har sat os for at ønske os slidstærke ting til børnene fremover og investerer i ting de kan lege med i lang tid og som kan håndtere grovmotorik.

Regnbuen i baggrunden er et stort hit hos både William og Knud. De bygger med den og bruger den i forskellige lege med andet legetøj.

Naturebaby har så meget lækkert baby og børne legetøj - og de forhandler også regnbuerne fra Grimms i forskellige størrelser og farver. Sengetøjet er købt i genbrugsbutik og ”fletkurven” til højre er en gammel taske hvor hankene knækkede nu bruges som opbevaring istedet. Trækassen er genbrug af måltidskasse fra aarstiderne (klik her for rabatkode)

Hele Knuds outfit plus sokker er fra Naturebaby, hvor du også finder omsorgsdukkerne fra Rubens Barn.

Økologisk modellervoks fra Ailefo

Knuds smækbukser er fra Disana, Williams t shirt er arvestykke fra nabodrengen.


Daniel og jeg bruger krystal deo fra Biork. En deo kan holde op til 36 mdr! Jeg har tidligere brugt krystal deo og det har ikke ligefrem været en succes pga lugtgener, men denne fungerer mega godt for både Daniel og jeg - og den efterlader ikke mærker på tøjet!

Du kan læse mere om den geniale deodorant her




Andre bæredygtige fif / mindre madspild:


• Gem og rengør syltetøjsglas/ mm og brug som opbevaring. En lille havregrødsrest, mos, aftensmadsrester mm kan komme på glas og bruges som madpakke på farten.

• Lav madplan eller få (øko) måltidskasser til døren hvor der er portionsdoseret.

• Køb kun det der står på indkøbslisten og undgå impulskøb. • mange fysiske og online supermarkeder har “mindre madspild kategorier” / kølemontre.

• Frys mad ned (Rester af brød mm)


• Tøm køleskabet og vær mad kreativ. Meget grønt kan steges Og spises med en gang nudler/ris. Hav sød chilisauce på lager, kokosmælk/ andet som kan bruges til at skabe noget med resterne.

• Byt med naboen. Når vi har madrester mm så bytter vi med/ eller giver til naboen.

• Vi låner/ deler cykler, løbecykler mm med naboen og familien. Når børnene vokser fra noget- går det videre til den næste.

• Brug Reshopper, Den Blå Avis, Loppemarkeder, Mødrehjælpen og genbrugsbutikker/ indendørs “hylde”markeder.


Instagramprofiler der inspirerer mig til en grønnere hverdag:


@rockpaperdresses

@naturebaby

@lisagrue

@aarstiderne

@neohippie.dk

@sustaindaily

@susliving

@madmedgloed

@hvad_koster_en_ko










5,167 visninger